Menu

Gylling eSport søger træner til vores Counter-Strike hold

image
Peter "MeetThePete" Larsen
29. november 2020 kl. 11:05
Har du lyst til at arbejde med børn og unge indenfor eSport? – så læs endelig videre! I Gylling skal der også være et tilbud til børn og unge, om at kunne gå til eSport. For at dette kan lykkedes, så har vi brug for én eller flere frivillige trænere, der vil være med til at gøre en stor forskel.

Herunder kan du se, hvad vi forventer og hvad vi kan tilbyde.

Vi forventer:

  • at du er +18 år
  • at du gerne vil lære fra dig
  • at du kan træne/undervise én gang om ugen
  • at du er positiv, og frivilligt, vil arbejde med børn og unge indenfor eSport
  • at du har kendskab til Counter-Strike – og vil forsøge og sætte dig ind i taktikkerne, calls, maps og formidle dette videre til holdet.

I Gylling eSport prioriterer vi samarbejde og at det er vigtigt, at lære de unge, at spille sammen og kommunikere på en ordentlig måde.

Motion er også vigtigt og derfor skal træningen også indeholde fysiske øvelser og brain-breaks, hvor man kommer væk fra skærmen. (Når Covid-19 tillader dette)

Vi kan tilbyde:

  • Gylling Sport og Idræt træningsdragt
  • Esports-grunduddannelse hos DGI
  • Esports-lokale på 1. sal i Gylling forsamlingshus indrettet med seks computere, Discord-server og egen CS-server hos wiwi hosting.
  • Fysiske materialer: Jabiis, BlazePods, Rubiks Cubes og Counkter-Strike Callout-kort
  • Muligheden for at være med til, at udvikle Gylling eSport i en positiv retning

Ønsker du at være træner i Gylling eSport, så ta’ kontakt til vores formand Peter Dalsgaard Larsen via mail: esport@gyllingsportogidraet.dk eller på tlf.: 25 15 04 09.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Gylling eSport er en del af Gylling Sport og Idræt og efterlever værdierne i vores hovedforening. Vi samarbejder med DGI, eSport Danmark, har skrevet under på det etiske kodeks for eSport i Danmark og arbejder generelt ud fra, at bredden skaber eliten. Gylling eSport har eksisteret siden efteråret 2017.

eSport

Formand og eSport-træner
profilepic
Peter Dalsgaard Larsen
Young Gamers
Fysisk og Kost-træner
profilepic
Lars Larsen
eSport-træner
ingen img
Kasper Gregersen
Mini Gamers
eSport-træner
ingen img
Magne Viggo Gregersen
Mini Gamers