Menu

Generalforsamling i Gylling Sport og Idræt - Bestyrelsens beretning 2025

image 14 fremmødte til Gylling Sport og Idræts generalforsamling mandag d. 23/3-2026
Gylling Sport og Idræt
18. april 2026 kl. 11:09
Generalforsamling i Gylling Sport og Idræt - Frivillighed, Fællesskab og Udvikling.

REFERAT GENERALFORSAMLING GYLLING SPORT OG IDRÆT DEN 23. MARTS 2026 

Antal fremmødte: 14

1. Valg af dirigent og stemmetællere
Bestyrelsen foreslog John Theilgaard til at være dirigent. Forslaget blev vedtaget af de fremmødte
på dagens generalforsamlingen.


2. Bestyrelsen/Formanden aflægger beretning
Bestyrelsesberetningen blev fremført af formand for bestyrelsen Lars Dalsgaard Larsen.

Bestyrelsesberetning GSI 2025
I 2023 startede jeg en ny måde at aflægge bestyrelsens beretning, da vi ville have jeres holdninger
og meninger om, hvordan vi skulle forme vores forening. Derfor vil der også i år være lagt op til input
og spørgsmål.


I 2023 var vi 15 fremmødte og i 2024 var vi 12 fremmødte inkl. bestyrelsen og udvalgsmedlemmer.
Sidste år gav vi håndslag på, at vi alle ville prøve at invitere tre med næste gang. Jeg kan se vi ikke
er kommet helt i mål, da vi stadig kan være i lokalet. Jeg håber vi kan lave samme aftale igen til
næste år så vi ikke kan være i lokalet.


2025 kan beskrives med to ord. Frivillighed og Fællesskab.


Frivillighed:
Frivilligheden er ved at ændre sig markant og det truer den måde vi traditionelt har tænkt og drevet
frivillige foreninger. Vi skal have øget mængde af frivillige ellers er det meget simpel at så er vi
her ikke om 3 år. Hvis de nye frivillige ikke direkte hoppe på en bestyrelsespost, er vi nødsaget til
at bruge mange ressourcer på at nedbryde foreningsopgaver i små bider. Det er en kæmpe udfordring
for os som traditionel tænkende bestyrelsesmedlemmer, da det faktisk giver os mere arbejde
end bare at gøre det selv. Men hvad sker der så når en af Tordenskjoldssoldater siger stop
nu må der være andre der tager over. Så kan hele afdelinger falde fra hinanden og har svært ved
at komme tilbage på benene. Gymnastik hænger nu i en tynd tråd og kan potentielt ikke starte efter
sommerferien og Fodbold kan potentiel følge efter. Det er to af vores kerne sports- og idrætsgrene.

Nu er det jo ikke alt sammen negativt. Vi har stadig mange som gerne vil gøre en indsats, udvikler
foreningen, men det er på et skrøbeligt fundament. Dart har fundet sine ben og kan i 2026 indlemmes
som ny afdeling efter 2 år som føl under Badminton. Outdoor bliver ved med at få nye medlemmer,
samt en stor base af frivillige. Esport har fået fanget en god gruppe trænere, som nu skaber
stabilitet og udvikling. Små børne årgange gør Fodbold svært, men der har været god udvikling
i seniorholdet, dog få frivillige i udvalget. Dans kæmper med nye tiltag og finde en version der kan
tiltrække dansere, bliv endelig ved med det.

Spørgsmål:
Hvordan synes Generalforsamlingen at vi skal håndtere den nye frivillighed?

Vi har prøvet med synlighed, historier, direkte kontakt, og fremmøde i skolen på at finde
nye frivillige til udvalgene. Men det kniber med tilslutningen selvom man ikke vælges for
længere perioder. Bør vi se på en anden model?

Fællesskab:
I år indgik vi igen i fællesskab med tre andre foreninger om at arrangere Gylling Byfest på en ny og
anderledes måde. Det var i sig selv lærerigt, men også udfordre, da mange meninger og holdninger
skulle høres og tilpasses. For vores egen del i byfesten 2025. Vi fik vist fodbold godt frem og
lavet aktiviteter i Forsamlingshuset. Langt bedre vejr i år, hvilket løftede stemningen gevaldig. Tak
til Gylling Forsamlingshus, Gylling Eventforening og Gylling Mølle for samarbejdet, som forsættes i
2026. Denne gang bliver det kun ved sporten og møllen for at sikre mindre udfordringer med afvikling
og antal af frivillige. Vi skabte i fællesskab et overskud på over 77.000 kr. til deling mellem foreningerne.
Vi håber at byen og sponsorer igen vil bakke op omkring de forskellige tiltag der kommer
til at være 12.-14. juni 2026.


På bagkanten af en byfest finder man også ud af der er mange som hjælper og giver en hånd med.
Derfor blev vi også i fællesskab enige om at vi igen skulle holde en fælles frivillighedsfest, hvor foreningerne
kunne hylde og feste med alle de frivillige. Det blev til en kanon aften her i januar, hvor
ca. 65 mennesker var samlet til mad, musik og fest. Tak til alle de frivillige for en kæmpe indsats
for vores by og vores foreninger.


Som noget nyt i 2025 har vi valgt at invitere alle vores frivillige i GSI på en aften i Tivoli og se Aarhus
revy som vi skal her i april. Dette er endnu et tiltag for at øge fællesskab på tværs af foreningen.
Vi har også lavet fælles arrangement med spisning og årsgave event i Brugsen Gylling.

Men de fede fællesskaber i afdelingerne halter lidt endnu. Vi skal have endnu mere fokus herpå i
2026. Her skal vi investere så både udvalg og trænere, kan lave fællesaktiviteter. Det kunne være
grillaftner, sportsaftner, eller noget helt tredje.


Herudover vil vi lave en aften for udvalg hos Sport24, hvor vi vil arbejde os henimod en ny kollektion
af tøj som skal være foreningens i perioden 2026-2028. Her vil vi benytte vores Hummelsamarbejde
så vi for håbeligt i efteråret 2026 kan præsentere en ny klubdragt.

Spørgsmål:
Tror I på at en øget investering i fællesskabende aktiviteter kan give øget sammenhold og
tiltrække nye frivillige?

Hvis vi skal gøre andet, er der så noget i gerne vil påpege som en mulighed?

Tak skal lyde til de faste støtter og superfrivillige:
Vi skal om lidt godkende et regnskab, som viser et driftsmæssigt overskud på den primære drift.
Det synes jeg godt vi i bestyrelsen og foreningen kan være lidt stolte af, da vi har nogle af kommunens
laveste hold- og aktivitetspriser og det skyldes vores fælles indsats for frivilligheden. Det kræver
faktisk meget i dag, at kunne køre en forening og samtidig skabe den tryghed, nærhed samt
det sammenhold, der kræves for aktiv deltagelse. Men der er ingen tvivl om, at vi arbejder med et
skrøbeligt grundlag frivillighedsmæssigt. Derfor har foreningen brug for endnu mere deltagelse og
opbakning i kommende år end nogensinde før. Vi er villige til at investere både tid og penge i de
frivillige og foreningen, så det er muligt at dyrke sport og idræt i fritiden i Gylling. I den forbindelse
vil bestyrelsen også benytte lejligheden til at takke nye og gamle trænere. Det er jeres fortjeneste
at vores børn og unge, uge efter uge, får træning og unikke kampoplevelser.


Bestyrelsen vil også sende en kæmpe tak til alle samarbejdspartnere og sponsorer for at støtte op
omkring Gylling Sport og Idræt. I har været med til at være en drivende faktor for foreningens udvikling.
En særlig tak til Sport24, OK, Brugsen Gylling, Gylling Efterskole, Retro, Nordea Fonden og
DIF og DGIs foreningspulje. I gør hver især en ekstra indsats for foreningen. Vi vil ligeledes sende
en særlig tak til vores nabo-foreninger i Odder Kommune, som altid er indstillet på at lave tværfagligt
samarbejde og sparring på tværs af kommunen.


Specielt ØFUG har de seneste år vist vejen for god og konstruktiv sparring omkring idrætstilbud i
nærområdet.


Der skal lyde en kæmpe tak til udvalg og udvalgsformænd, samt bestyrelsen for den TID I tager til
samarbejdet omkring bestyrelsesarbejdet og i udvalgene. I gør en uundværlig indsats for foreningen
og I er årsagen til, at der stadig udvikles og driftes økonomisk ansvarligt. Man får aldrig de
skulderklap man fortjener, men alle som en skal her roses for deres indsats.

Formanden takkede fordi de fremmødte lyttede og deltog i denne beretning.

Spørgsmål:
Svar: Der var ikke øvrige spørgsmål til formandsberetningen og dirigenten indstillede bestyrelsens beretning
til generalforsamlings godkendelse.

Generalforsamling godkendte bestyrelsesberetningen.

3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

Årsregnskabet for Gylling Sport og Idræt blev fremlagt af Formand Lars Larsen.
Årsregnskabet kan læses via Gylling Sport og Idræts hjemmeside på www.gyllingsportogidraet.dk
Årsregnskabet blev indstillet til godkendelse af bestyrelsen, samt godkendt af ekstern revisor Ib
Hansen uden kommentar.
Årsregnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

4. Behandling af indkomne forslag
Der er var ikke kommet indkomne forslag indenfor fristen på en uge før generalforsamling. Derfor
kunne evt. forslag fra de fremmødte først behandles under eventuelt.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant
Kasserer Kristen Dahlgaard var på valg og ønskede ikke genvalg.
Generalforsamlingen valgte Lars Vestergaard til bestyrelsen som Kasserer
Suppleant Signe Botfeldt var på valg og ønskede genvalg.
Generalforsamlingen genvalgte Signe Botfeldt som 1. suppleant for en periode på 1 år.
Suppleant Jakob Dalum Nielsen var på valg som suppleant for 1 år og han ønskede ikke genvalg.
Bestyrelsen ønskede en ekstra suppleant til bestyrelsen. Men der er ikke et krav herom. Martin
Lindhard

6. Valg af revisor samt suppleant for denne
Revisor Ib Hansen var på valg og ønskede ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslog Kristen Dahlgaard som Revisor for foreningen.
Generalforsamlingen valgte Kristen Dahlgaard som revisor for foreningen.
Revisorsuppleant Lars Vestergaard var på valg og ønskede ikke genvalg grundet han var indtrådt
som Kasserer.

Bestyrelsen foreslog Ib Hansen som revisorsuppleant for foreningen.
Generalforsamlingen valgte Ib Hansen som revisor for foreningen.

7. Eventuelt.
Frivilligbussen – Odder Kommune har fået midler i tre år – skal køre primært i Hundslund, Ørting
og Gylling. Bussen skal holde ved Ørting Hallen – 15 chauffører har meldt sig – Der kan være 8 i
bussen. Rutefart er ikke en mulighed – det er tænkt til arrangementer.
Frivilligmødet – nominér en frivillig – f.eks. lokalprisen.

Hovedbestyrelse

Formand
ingen img
Lars Larsen
Næstformand
ingen img
Anders Juel Nielsen
Kasserer
profilepic
Lars Vestergaard
Suppleant
ingen img
Signe Botfeldt
Suppleant
profilepic
Martin Lindhard
Revisor
profilepic
Ib Hansen
Udvalgsformand Gylling Boldklub
profilepic
Rikke Kirckhoff Nielsen
Udvalgsformand Gylling eSport
profilepic
Peter Dalsgaard Larsen
Luk