Menu

Gylling eSport søger træner til vores kommende pigehold

image Josefine Dalsgaard Larsen
Peter "MeetThePete" Larsen
13. februar 2024 kl. 13:37
Vil du være med til at starte Gylling eSports første pigehold ?

Frivilligt arbejde viser overskud og engagement og du er med til, at understrege dine kompetencer eller vise nogle du har, som ikke direkte fremgår af dine eksamensbeviser eller tidligere erhvervserfaring. Så har du lyst til at arbejde frivilligt med børn og unge inden for esport ? – så læs endelig videre!

Efter sommerferien, så har vi ambitioner om, at oprette vores allerførste pigehold og her søger vi efter en mand/kvinde (+18 år), der som rollemodel og træner, vil være med til, at forme og strukturere vores tilbud og være med til bestemme, hvordan gaming eller esport skal se ud for et pigehold hos os.

Du skal være fysisk tilstede i Gylling eSports lokaler, der består af, to lokaler med 2 x 6 gamer-setups, ét taktik-lokale / venteområde for forældre, samt køkken og toilet. Alt sammen placeret på 1. sal i Gylling Forsamlingshus.

I Gylling eSport har vi plads til 12 medlemmer per træning, fordelt på to esports-lokaler, men kan vi starte med ét hold på 5-6 piger, så vil det være rigtig flot - så bygger vi på der fra.

Der trænes én gang om ugen, fra september til maj, og du vil i høj grad være med til at bestemme, hvilken ugedag og klokkeslæt der skal trænes.

Hvad får du ud af det?

  • Et meningsfuldt bidrag til dit CV
  • At være en positiv rollemodel og være noget for andre
  • Mulighed for at komme på kursus igennem DGI Esport
  • Gylling Sport og Idræt træningsdragt
  • Spilletrøje med eget gamer-navn på
  • Gratis adgang til Gylling Gaming Event
  • Deltagelse ved Gylling Sport og Idræts frivilligfest
  • En årsgave, der skal bruges via én af vores samarbejdspartnere

Er du interesseret, så ta’ kontakt til udvalgsformand Peter Dalsgaard Larsen.

Mobil: 25 15 04 09
E-Mail: esport@gyllingsportogidraet.dk

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Gylling eSport er en del af Gylling Sport og Idræt og efterlever værdierne i vores hovedforening. Vi samarbejder med DGI Esport, Esport Danmark, DIF, har skrevet under på det etiske kodeks for esport i Danmark og arbejder generelt ud fra, at bredden skaber eliten. Gylling eSport har eksisteret siden efteråret 2017.

Larsen & Jakobsen

Nordea-fonden

Nykredits Fond

Familien Hede Nielsens Fond

AURA

Danmarks Idrætsforbund

Sparekassen Danmark

Shark Gaming

Brugsen Gylling