Menu

Gylling eSport søger trænere til vores kommende Fortnite-hold

image Josefine Dalsgaard Larsen
Peter "MeetThePete" Larsen
17. februar 2024 kl. 12:22
Vil du/I være med til at starte Gylling eSports første Fortnite-hold ?

Frivilligt arbejde viser overskud og engagement og du er med til, at understrege dine kompetencer eller vise nogle du har, som ikke direkte fremgår af dine eksamensbeviser eller tidligere erhvervserfaring. Så har du lyst til at arbejde frivilligt med børn og unge inden for esport ? – så læs endelig videre!

Efter sommerferien, så har vi ambitioner om, at oprette vores allerførste Fortnite-hold og her søger vi efter en træner (+18 år), og evt. en assistent-træner (+13 år) der som rollemodeller og trænere, vil være med til, at forme og strukturere vores tilbud og være med til bestemme, hvilke elementer, der skal indgår i vores Fortnite-træning.

Du/I skal have god grundviden om Fortnite: game settings, creative, aim, loadout, building, drop spots og spilforståelse m.m. men mest vigtigt, at du har lysten til give din Fortnite-viden videre til børn og unge.

Du/I skal være fysisk tilstede i Gylling eSports lokaler, der består af to lokaler med 2 x 6 gamer-setups, ét taktik-lokale / venteområde for forældre, samt køkken og toilet. Alt sammen placeret på 1. sal i Gylling Forsamlingshus.

I Gylling eSport har vi plads til 12 medlemmer per træning og aldersgruppen vil være 5.-9. klasse.

Der trænes én gang om ugen, fra september til maj, og du/I vil i høj grad være med til at bestemme, hvilken ugedag og klokkeslæt der skal trænes.

Hvad får du ud af det?

  • Et meningsfuldt bidrag til dit CV
  • At være en positiv rollemodel og være noget for andre
  • Mulighed for at komme på kursus igennem DGI Esport
  • Gylling Sport og Idræt træningsdragt
  • Spilletrøje med eget gamer-navn på
  • Gratis adgang til Gylling Gaming Event
  • Deltagelse ved Gylling Sport og Idræts frivilligfest
  • En årsgave, der skal bruges via én af vores samarbejdspartnere

Er du interesseret, så ta’ kontakt til udvalgsformand Peter Dalsgaard Larsen.

Mobil: 25 15 04 09
E-Mail: esport@gyllingsportogidraet.dk

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Gylling eSport er en del af Gylling Sport og Idræt og efterlever værdierne i vores hovedforening. Vi samarbejder med DGI Esport, Esport Danmark, DIF, har skrevet under på det etiske kodeks for esport i Danmark og arbejder generelt ud fra, at bredden skaber eliten. Gylling eSport har eksisteret siden efteråret 2017.

Larsen & Jakobsen

Nordea-fonden

Nykredits Fond

Familien Hede Nielsens Fond

AURA

Danmarks Idrætsforbund

Sparekassen Danmark

Shark Gaming

Brugsen Gylling