Menu

Trænere og udvalgsmedlemmer til Gylling Badminton

image
10. oktober 2023 kl. 14:58
Ønsker du, at gøre en forskel for udviklingen af Badminton i Gylling? Så søger vi både trænere og udvalgsmedlemmer til vores badmintonafdeling.
Ønsker du at være træner og spille en vigtig brik i børn, unges og voksnes fritidsliv, så kunne badmintontræner være noget for dig. Det er ikke et krav, at du har spillet badminton, i mange år, men bare har lysten til, at lære og lære fra dig. Vi tilbyder hjælp og sparring i opstart og ikke mindst kurser efter behov. Vi er både på udkig efter trænere til vores børne- og ungeafdeling, samt til voksne motionister under konceptet voksenfjer.
Vi er i øjeblikket ved, at genopbygge badmintonudvalget under Gylling Sport og Idræt. Derfor søger vi to personer, som brænder for, at udvikle badmintontilbud for børn, unge og voksne. Mødefrekvensen kan det nye udvalg bestemme, alt efter ønsket udvikling og aktivitetsniveau. Der vil være mulighed for sparring og deltagelse i Gylling Sport og Idræts hovedbestyrelse.
Arbejdet er utrolig givende og med til, at der i Gylling og omegn kan bevares gode fritidsmuligheder for alle aldre.
Både som træner og udvalgsmedlem opbygger du sociale relationer, udvikler kompetencer og får gode punkter til CV'et.
Er du interesseret kan du skrive til Formand Lars Larsen fra Gylling Sport og Idræt på formand@gyllingsportogidraet.dk
Med venlig hilsen
Gylling Badminton

Trænere i Gylling Badminton

Træner
profilepic
Lars Larsen