Menu

Året der er gået i Gylling eSport 2025

image Gylling eSport

Endnu et begivenhedsrigt år er passeret i Gylling eSport - ét år, hvor vi har fået et rekord stort antal fondsmidler ind, der bl.a. har betydet udskiftninger af PC'ere, hoodies til vores medlemmer, men også ét år, med nye ansigter i trænerstaben og et LAN-event med det næsthøjeste deltagerantal nogensinde - så der er mange ting, at være glad og taknemmelig for i 2025.

Er alt lykkedes i 2025, nej det er det ikke, men vi er også nødt til, at tilpasse os og vokse i forhold til, hvad vi har frivillige til.

Året startede ud med, at vi fik vores debut i Fortnite (Esportligaen), hvor det blev til en 16. plads ud 29 hold - det kan vi godt være stolte af. Desværre, grundet træner-mangel, så er det endnu ikke lykkedes os, at kunne starte et nyt Fortnite-hold op - så sidder der én derude, der godt kunne se sig selv som træner i Fortnite, så ta' gerne kontakt.

Videre til vores daværende Counter-Strike Young Knights-hold, der viste sig flot frem i Esportligaens Vintercup, Niveau C-III, og gik hele vejen til finalen, som de desværre tabte 2-1. Stadig sejt gået!

I marts måned modtog vi 5.000 kr. fra Kvickly Odder - officiel sides Jubilæumspulje, der gik til hoodies - endnu engang tak!

I maj måned blev det tid til, at lukke ned for sæson 24/25 og her kunne vi, takket være Sparekassen Danmark, holde vores afslutning i Biffen Odder og her se filmen MineCraft i en helt udsolgt Bifen (118 billetter) - en rigtig fed oplevelse og et passende punktum for sæsonen.

I forbindelse med Gylling Byfest holdte vi, i juni måned, åbent hus. Tak til alle der lå vejen forbi.

I juni måned modtog vi også 10.000 kr. fra Retro genbrug Odder til kamptrøjer - mange tak!

Fra vores samarbejdspartner, AURA, modtog vi også i juni måned 10.000 kr. fra deres lokalværdipulje - den kan vi varmt anbefale andre at søge.

Juni var af mange årsager, en rigtig god måned, men især, da vi her officielt kunne byde velkommen til Mads og Martin i vores trænerstab - dejligt når folk gerne vil være en del af Gylling eSport og være med til, at gøre en stor forskel for børn og unge - tak til jer.

I august måned kunne vi fejre vores 8 års fødselsdag - tillykke til os.

August blev også måneden, hvor vi kunne offentliggøre, at det var lykkedes os, via fondssøgning, at skaffe 85.000 kr. fra Nordea-fonden og DIF/DGIs foreningspulje til projekt LVL-up i Gylling eSport - igen Tusind tak for midlerne, der gør en kæmpe forskel for børn og unge.

I september startede vi sæson 25/26 op - her med venteliste til vores populære Mini Knights-hold, mens der stadig er plads på vores Young Knights Counter-Strike-hold.

I oktober måned afholdte vi den 19. udgave af Gylling Gaming Event, vores årlige LAN-event i Gylling Forsamlingshus - tak til alle 43 gamere for at bakke op.

I november måned deltog vi i DGI træner- og lederseminar hos Kolding Esport - fedt, at mødes med rigtig mange ligesindede gamere og nørder for, at blive klogere og gense gamle venner indenfor esporten.

Hen over efteråret er det også lykkedes os, at sælge vores gamle computere, sådan at der kom 15.000 kr. i kassen.

Tunsind tak til alle i og omkring Gylling eSport: medlemmer, jeres forældre, de frivillige, alle vores trænere, fonde og samarbejdspartenere - I er alle med til, at gøre Gylling eSport et rigtig fedt sted.

Godt nytår til alle

Peter Dalsgaard Larsen
Udvalgsformand og træner i Gylling eSport

Trænere

Mini Knights
profilepic
Morten Holmelin Reetz-Engell
Mini Knights
profilepic
Mads Skyt Zilmer
Young Knights Counter-Strike
profilepic
Peter Dalsgaard Larsen
Young Knights Counter-Strike
profilepic
Martin Lindhard

Udvalgsmedlemmer

Udvalgsformand
profilepic
Peter Dalsgaard Larsen
Udvalgsmedlem
ingen img
Lars Larsen